Rollespillet

"Ja, og hvorfor?" spurgte hun igen, mere fast denne gang.

"De er fri til at gå, hvis De ikke vil svare på mine spørgsmål." sagde hun roligt. "Hvad har De set i tasken?"

Alice tøvede lidt men tog så en slurk af teen. "En mobil, en æske og en adressebog." Hun undlod med vilje at nævne at hun havde åbnet æsken.

"Hvad har De åbnet?"

"Intet, undtagen da du bad mig om det." Endnu en løgn.

"Hm." Hun læste videre i bogen. "De er ikke særlig god til at lyve."

"Jeg lyver ikke!" udbrød Alice og knyttede hånden.

"Sikkert." sukkede hun. "Familie?"

"Begge mine forældre bor i Tyskland, sammen med min ældre søster." svarede hun sammenbidt.

"Hvorfor tog du telefonen i stedet for at lade den ringe?"

"Jeg tænkte det andet ville være uhøfligt, også kunne jeg jo også få tasken afleveret så hurtigt som muligt"

"De kunne også ringe til Jacques om det."

"Han var lige gået, så det ville være synd" svarede hun hårdt. Hele hendes kropsprog viste tydeligt at hun ikke brød sig om at blive udspurgt, alligevel blev hun stædigt siddende.

"Min broder er chefen." sagde hun og læste fortsat.

"Og...?" sagde Alice uhøfligt.

"De kunne bare have givet den til ham." sagde hun.

"Men nu kom jeg med den istedet" svarede hun prompte.

"Det kan jeg tydeligt se." sagde hun roligt.

"Sig mig, vil du have den eller hvad?" spurgte hun.

"Læg den på bordet." sagde hun kort.

Alice lagde den på bordet og rejste sig. "Så vil jeg sige farvel"

"Farvel er sådan et sørgeligt ord...sig hellere 'Vi ses'." sagde hun og så på Alice igen med sine gyldne øjne.

"Jeg tror i dette tilfælde at jeg fortrækker farvel" hvislede Alice og marcherede ud af stuen.

"Vi ses." hvislede hun elegant.

Alice knyttede næverne og gik tavst ned af gangene.