Rollespillet

"Du får dem ikke tilbage." sagde han bestemt.

"Man må ikke tage andre folks ting!" mumlede Alice stædigt og trak sin jakke op fra stolen.

"Man må heller ikke tage stoffer!" sagde han og tog hendes jakke fra hende.

"Og du må ikke tage min jakke!" råbte hun og greb fat i jakken igen.

"Alice!" sagde han hårdt.

Alice kom med en sær utilfreds lyd og gav slip på jakken.

Han gik ud af rummet.

"Giv mig min jakke!" råbte Alice og vaklede efter ham. Hun nåede kun med nød og næppe uden om døren.

Jacques gik roligt hen til en dame og bad hende om at tage alle stofferne og skille sig af med dem.

Alice nåede hen til ham og lagde hele sin overkrop hen over disken i udmattelse, selvom hun kun var gået fra døren til skranken.

Damen var gået igen. "Du får en ny jakke senere." sagde han.

"du kan da ikke bare tage min jakke!" protesterede Alice og vendte sig om mod ham.Hun stirrede på et punkt lige ved siden af ham og svajede voldsomt.

"Jo. Jeg. Kan." sagde han hårdt og så ned på hende med et skræmmende blik.

Alice trak hænderne op foran sig. "D-du kigger ligesom hende pigen..."

Han sukkede og gik ind på kontoret igen.

Alice fulgte tavst efter, en smule bagved.

Han begyndte at arbejde igen.

Alice faldt bare sammen på sit skrivebord.

"Tag hjem." sagde han kort. "Og hvis du bliver ved på den måde, så bliver jeg nødt til at fyre dig."

Alice tøvede lidt med rejste sig så, pressede sin nu næsten tomme taske mod brystet og gik ud fra kontoret.

Jacques fik en mand til at følge hende sikkert hjem.

Alice opdagede ham dårligt nok. Hun faldt dog i søvn på halv vejen og han var nød til at bærer hende hjem i seng.

And the time goes on.

And it is the next day.

Da Alice mødte på arbejde var hun en halv time for sent på den, og det var svært at se mere bombet ud.

Jacques var der ikke.