Rollespillet

Jacques undgik det. "Tsch." Han rettede sig op. "Så lad os skille vores veje nu." sagde han koldt.

"U-undskyld! J-jeg kan købe dig middag som undskyld?!" sagde hun hurtigt og tog sig selv til kinden som om det var hende der var blevet slået, også selvom hun ikke ramte.

"Tror du jeg har tid til det?" spurgte han og så koldt på hende. "Og hvad penge angår har jeg nok."

"Det er da bare for at være flink, geez!" snøftede Alice, og tørrede endnu engang øjnene for rester.

"Skal du tude hele tiden?" spurgte han.

"Jeg tuder ikke siger jeg jo!" sagde Alice, og understregede det med et snøft.

Han kastede endnu et stoflommetørklæde hen til hende.

Hun greb det, stod lidt tøvende med det og kastede det så stædigt tilbage igen.

Jacques så undrende på det. "Hvad er der galt med det?"

"Hvis du ikke vil tage imod min gode gestus, vil jeg heller ikke tage imod din!" sagde Alice og satte hænderne i siderne.

"Spiller du martyr nu?" sukkede han. "Hvor irriterende."

"Jeg holder op, hvis jeg får lov til at give dig middag" Hun kunne ikke lade være med at smile lidt.

Han så irriteret på hende. "Ellers tak." sagde han.

"Jamen, det er skam dit eget valg!" fnøs hun.

"Tsch."

Alice skruede helt op for musikken og vendte ryggen til med musikken drønende ud af hørebøfferne.

"Det lyder stadig dårligt." sagde han mens han gik.

"Tænk at der findes så store idioter, i den her verden..." skumlede Alice mens hun gik.

Hvad så nu? xD

I have no clue xD

Åh gud xD

Eh....Eh... Eh... hvad fuck gør vi? xD

Jacques sad på sit kontor. "Eh..." Han skulle til at sige noget, men han opdagede han ingen sekretær havde. Han sukkede og fordybede sig i papirarbejdet igen.

Alice havde tidligere på måneden sendt en ansøgning ind til et af de store firmaer som sekretær, og havde nu fået et svar tilbage om at hun var blevet ansat. Hun redte hånden gennem håret, manede sig op og gik så ind i den store bygning som firmaet holdt til i.

Bygningen var kæmpestor. Væggene var klædt i malerier og gulvet var lavet af marmor.