Rollespillet

"Scholastique ved det ikke." Hun løftede sin ene hånd og så på den. "Scholastique ved ikke hvad hun ved."

"Men hvad mener du med at døren ikke leder tilbage? Jeg åbnede den da før, så hvordan kan den være låst nu?" spurgte Alice og blev efterhånden mere afslappet.

"Scholastique har prøvet alt for mange gange. Scholastique vil gerne ud." Hendes stemme rystede.

"Hvis jeg hjælper Scholastique med at komme ud herfra, vil hun så hjælpe mig med at komme ud fra det her hus?" spurgte Alice så venligt og behersket hun kunne.

"Scholastique ved ikke...Scholastique vil bare gerne ud..." Hun kravlede nytteløst over mod en dukke.

Alice sukkede og vendte sig mod døren. Sveden var begyndt at glinse svagt på hendes pande.

Scholastique fik fat på dukken og trykkede den hårdt ind til sig så den sagde "moar."

Alice begyndte at kigge sig om efter noget hun muligvis kunne brække døren op med.

Ud over legetøj var der et forhæng ind til et andet rum. Der kom en mærkelig lugt derfra.

Alice kunne ikke bruge legetøjet til noget, så hun listede over til forhænget og tittede ind.

Der lå en masse kroppe derinde. De var alle rådne og blodet flød stadig fra dem.

Alice skreg og trak hurtigt forhænget for igen, da hun trådte tilbage. Hendes hånd røg op for munden og hendes øjne blev store.

Scholastique trådte forsigtigt hen mod Alice og trak i Alice's trøje. "Hvad er der galt, frk. Alice?" spurgte hun. Hun var blevet helt rolig igen.

"D-D-D..." Alice kunne slet intet sige. Hun pegede bare med en rystende finger mod forhænget.

"Ah..." Scholastique så ned. "Det var ikke Scholastiques skyld. De må tro mig, frk. Alice."

"Hvem har lagt så... forfærdelige... ting... i en lille piges værelse..?" Alice's stemme rystede.

"Det var ikke Scholastique skyld." gentog hun igen.

"En lille pige som dig ville slet ikke kunne gøre sådan noget" sagde Alice og lagde en hånd på Scholastique's skulder.

Da Alice rørte Scholastique fik hun et hårdt stød gennem sig. Hendes hånd var helt rød bagefter og smerter skød gennem hendes krop.

Alice kom med en lille forskrækket lyd og tog hurtigt hånden til sig. Hun stirrede, næsten forundret, ned på hendes røde dunkende håndflade.

Scholastique så op på Alice igen med sine grå øjne.

"Hvor-Hvordan...?" kom det stammende fra Alice der efterhånden synes det her var ved at blive en tand for sært.

"Scholastique kan ikke sige noget." sagde hun og rakte sin tunge ud. Der var et sært mærke på.

"Oh..." sukkede Alice. Det hjalp ikke just på særheden.

"Scholastique siger intet. Ellers vil Fleur dø." Hun så atter ned.